Bopa m.m

Demonstranter vælter et salatfad fra det danske politi. Folkestrejken i Odense, august 1943.

Omkring 3.000 arbejdere i Odense deltog i den første fase af augustoprøret

Tyskerne forlangte den 28. august, at regeringen skulle erklære undtagelsestilstand med forbud mod strejker, forsamlingsforbud og dødsstraf for sabotage og for besiddelse af skydevåben og sprængstoffer. Tyskernes krav gav regeringen og politikerne en chance for at opgive kollaborationspolitikken, væltet af befolkningen, de strejkende på arbejdspladserne, kommunisterne og de andre modstandsgrupper. Tyskerne måtte selv erklære militær undtagelsestilstand dagen efter, og den danske regering ophørte med at fungere.

Den første jernbanesabotage fandt sted den 6. november 1942 lidt udenfor ved Espergærde station i Nordsjælland. Et tysk ammunitionstog afsporedes. Lederen af aktionen var skibbygger Eigil Larsen, som var i gang med at skabe grundlaget for sabotageorganisationen BOPA. I de følgende tre af besættelsestidens fem år, fik han skabt en af det tyskbesatte Europas mest slagkraftige sabotageorganisationer.

Kreativiteten var stor for at sikre sig råstoffer til bomber. Det lykkedes således BOPA at få fingre i fem tons trotyl, leveret fra Tyskland. Der blev også oprettet værksteder, hvor håndvåben blev fremstillet i masseproduktion.

Ser man bort fra de små sabotageaktioner, viser en statistik, at der blev foretaget 2.674 industrisabotager, heraf en tredjedel i København, resten i det øvrige land, og 1.810 jernbanesabotager med næsten 10.000 sprængninger. Det var denne virksomhed, der medførte, at Danmark blev placeret blandt de allierede nationer.

Østre Landsret afsagde i september 2008 en historisk dom, der gjorde den danske modstandsbevægelse til en terrororganisation. I dommen over Fighters & Lovers satte retten utvetydigt lighedstegn mellem drab på civile og terrorisme. 63 år efter afslutningen af besættelsen gav retten den tyske besættelsesmagt ret: modstandsbevægelsen var en terrororganisation.

Under resten af besættelsen udviklede frikorpset sig til et terrorkorps i Danmark. Det skiftede navn under vejs, men de 6.000 danskere, der havde meldt sig under nazisternes faner, blev af befolkningen betragtet som landsforrædere, og mange af dem fik fængselsstraffe efter befrielsen for deres militære støtte til nazisterne.